Flydende urter. Kort fortalt.

Oprindeligt var det faktisk slet ikke vores tanke at producere flydende urter, men derimod at anlægge et bynært økologisk gartneri. Men sådan tager tingene jo en drejning ind i mellem.

  • Økologisk bynært gartneri
    Vennerne Michael og Troels startede i 2013 et bynært gartneri baseret på økologiske grundprincipper. Chilierne fik ekstra kærlighed og blev konserveret til brug uden for sæson.
  • Frustration over visne urter
    Vi oplevede et kæmpe spild af urter, fordi de hurtigt visner. Og så var smagen bare ikke den samme uden for sæson. Det fik os til at tænke ”hvorfor ikke konservere urter ligesom vores chili?”
  • Løvens Hule på DR1
    Mange eksperimenter senere stod vi med nogle smagfulde flydende urter. Og med en investering fra Løvens Hule i 2018 har vi sat turbo på at få produkterne ud til vores begejstrede forbrugere.

 Plantemagerne og stifterne Troels og Michael.

Vi elsker urter.

Som enhver anden, der har købt friske urter i potter i et supermarked, så oplevede vi et stort spild, når man køber krydderurter til madlavningen. Ofte bruger man ikke det hele, det visner væk i et hjørne af vindueskarmen, der bruges store mængder spagnum og uden for højsæsonen er det svært at finde krydderurter med god nok smag. Det ville vi gøre noget ved.

Løsningen er flydende urter. Vores flydende urter har nemlig den friske smag fra friske urter og samme lange holdbarhed som de kedelige, tørrede urter. Derfor siger vi slut med visne urter og ind med en langt friskere smag.

At dyrke økologisk ligger i vores DNA.

For os er der ikke nogen anden metode der giver mening. I gennem millioner af år har naturen været i kredsløb og at bryde med dette, virker på os, som en hån mod det vi er kommet af. Og når man dyrker økologisk, giver naturen rigelig tak igen. I form af en langt bedre smag. Og det kan virkelig smages i vores flydende urter.