Fragt fra 29 kr. & fri fragt ved køb for min. 200 kr.

Græskarsuppe med flydende chili og ingefær

Til 2 personer

 

Det skal du bruge

1 hokkaidogræskar

1 løg

2 gulerødder

4 kartofler

1 liter grøntsagsbuillon

1 ½ dl fløde

Saften fra ½ citron

1 spsk flydende hvidløg

1-2 spsk flydende chili stærk

1-2 spsk flydende ingefær

Salt og peber

Olivenolie

 

Topping

1 dl græskarkerner

1 tsk smør

1 dl yoghurt, skyr eller creme fraiche

1 æble

1 tsk flydende chili stærk

1 tsk flydende ingefær

1 tsk honning

1 tsk citronsaft

 

Sådan gør du

  1.  Skyl hokkaidoen og skær den midtover. Fjern kernerne med en ske og skær græskarret i grove tern. Skyl gulerødder og kartofler og skær ligeledes dem i tern.
  2. Varm en gryde med olie op og sautér grøntsagerne sammen med flydende hvidløg, chili og ingefær i et par minutter. Brug en spsk af hver og tilsæt først mere smag, når suppen er blendet.
  3. Hæld grøntsagsbuillon over grøntsagerne, så det dækker ca. 2/3. Du kan altid hælde mere i senere. Læg låget på og lad det koge i 15 minutter til grøntsagerne er møre.
  4. Blend suppen til den er helt glat. Tilsæt citronsaft og fløde og blend igen. Smag til med flydende chili og ingefær, salt og peber.

 

Topping

  1. Smelt smør på en pande og rist græskarkernerne under omrøring. Tilsæt en smule flydende chili og ingefær efter smag og steg videre til de har fået lidt farve. Lad dem køle af på et stykke køkkenrulle, til de er tørre.
  2. Skær æblet i tern og bland med lidt honning og citronsaft.
  3. Server suppen med en klat yoghurt, skyr eller creme fraiche og top med græskarkerner og æbletern.

← Forrige opskrift Næste opskrift →